Tilbage til forsiden
 
 

PINSEGUDSTJENESTE I SLOTSPARKEN

 

10 kirker gik sammen om en festlig pinsegudstjeneste under åben himmel 2. pinsedag den 24. maj 2010 kl. 11.

Selv om vejrguderne var lidt uenige om, hvorvidt det skulle give sig til at regne eller ej, fik de ca. 200 fremmødte en god pinseoplevelse, hvor solen endda af og til tittede frem.

 

På grund af det blandede vejr var det dog kun få, der havde fulgt opfordringen til at medbringe madkurven til en frokost i det grønne. Men stemningen var god.

 

 

 

Præsterne fra de 10 medvirkende kirker arbejdede sammen om prædiken, tekstudlægning og liturgi, idet de på skift varetog de forskellige opgaver.

 

Blandt andet blev der læst fra Det gamle Testamente om, hvordan Gud kan forandre vores hårde stenhjerte til et hjerte af kød. Dette blev senere fulgt op under nadveren, hvor hver deltager fil udleveret et lille rødt stofhjerte til at hæfte på tøjet.

 

 

 

Organisterne spillede på skift og et stort fælles kor sørgede for musikken. De medvirkende kirker - Grønnevang, Slotskirken, Ullerød, Præstevang, Strø, Gørløse, Tjæreby, Alsønderup, Uvelse og Nr. Herlev - håber, at dette initiativ kan være begyndelsen på en god pinsetradition fremover. 

 

 

 

Til slut deltog alle præsterne i uddelingen af nadveren, idet hver deltager fik et stykke brød, som de dyppede i bægeret, hvorefter de fik udleveret det omtalte lille stofhjerte.

 

Den flotte altertavle bestod af tegninger lavet af konfirmander og elever fra forskellige kirker og skoler.

 

 


 
 
 l#S Frederiksborg Slotskirke • Frederiksværksgade 2B • 3400 Hillerød