Tilbage til forsiden
 
 

HENNE OM HJØRNET, NEDE I KÆLDEREN

 

Forårsfesten i Sognegården blev en varm oplevelse med Stig Nørregård, der fortolkede en række af Osvald Helmuths viser med indlevelse og respekt og på sin helt egen måde.

 

Stig er konservatorieuddannet pianist, og han formåede via forskellige rekvisitter og en stemning som i de gamle revyer at gøre Osvalds sange levende og vedkommende for os. Og undervejs fik vi fortalt lidt af Osvalds livshistorie og blev inddraget i showet ved at synge med og gætte titler på sangene.

 

 

Den lidt forsagte mand, der ikke rigtigt har mod til eller mulighed for at gøre det, han drømmer om, er en af Osvalds hovedfigurer, og selvom vores tid nok ikke udklækker ligeså mange ”Larsener” som mellemkrigstidens samfund, så rummer disse personer træk, vi kender fra os selv og andre, og som vi holder af. Måske en ydmyghed, der kan være smuk. Og nødvendig. Og hvor er de tekster dog morsomt skrevet.

 

 

Spændende at opleve et glimt fra en musikalsk fortid, og samtidig slet ikke føle sig fremmed. Tværtimod!


 
 
 l#S Frederiksborg Slotskirke • Frederiksværksgade 2B • 3400 Hillerød