Eftermiddagsforedrag

Læger uden grænser

Fredag d. 13. september kl. 14

Vi besøg af en af de nødhjælpsarbejdere, der har været udsendt af Læger uden grænser og får en førstehåndsberetning om det arbejde, som organisationen udfører. Det bliver også et indblik i, hvordan det påvirker de udsendte at arbejde i de hårdest belastede områder i verden langt hjemmefra.

Læger uden Grænser yder akut medicinsk nødhjælp i væbnede konflikter, under epidemier eller naturkatastrofer. Det kræver hurtig udrykning med erfarne medicinske og logistiske medarbejdere. Men organisationen driver også mere langsigtede projekter, håndterer sundhedskriser og støtter sårbare mennesker der, hvor behovet er størst. Læger uden Grænser har i øjeblikket projekter i flere end 70 lande.

Foredraget er doneret af Ida Kragh.

Det glemte Anatolien og den tidlige kristendom

Fredag d. 11. oktober kl. 14

Ved Peer Faurskov

Foredraget tager os med på en rejse gennem Anatolien i Tyrkiet, hvor mange af de glemte kulturer og den tidlige kristendoms historie vil blive fortalt.

Foredraget er bygget op omkring Peer Faurskovs egne fotos og beskriver kulturforhold, historie, religion og natur, men også hverdagen på de steder, han har besøgt og de oplevelser, han har haft med lokalbefolkningen. Peer Faurskov er rejseleder.

 

 

Eftermiddagsforedrag

Sorg, ensomhed og livsmod

Ved Jørn Henrik Olsen

Vi er mest sårbare, når vi kæmper med sorg over tab og adskillelse, eller når vi føler os ensomme og isolerede. Jørn Henrik Olsen vil blandt andet med udgangspunkt i sin helt aktuelle bogudgivelse ’Sorg, ensomhed og livsmod' forsøge at svare på disse spørgsmål: Hvordan finder vi vej til livsglæde og livsmod, når vi oplever, at sorgens smerte snører os sammen og fører os ind i ensomhed? Og hvordan kan den uoverskridelige afstand mellem os selv og andre overskrides, når tyngden af ensomhedsfølelse er det, vi måske mærker allermest?

Jørn Henrik Olsen er forfatter, cand.theol., ph.d.

Fredag d. 1. november kl. 14 i Slotskirkens Hus

 

Eftermiddagsforedrag

Naturen, kunsten og kirken på Færøerne

Fredag d. 17. januar kl. 14

Ved Jørgen Christensen

Hvis man har oplevet den voldsomme natur, havets brænding, stormens rusken, og det foranderligt skiftende lys på Færøerne, så forstår man godt, at dér på de mange små øer mellem himmel og hav, dér kalder naturen på kunstnerens lærred og pensler.

Kirkerne ligger strøet ud på alle øerne som tilflugtssteder i en barsk natur, hvor livet aldrig var en selvfølge, når fiskeriet kaldte eller man hang i en line på fuglefjeldets stejle klippesider og samlede æg.

Gud var hverken garanti eller livsforsikring, men et livsnødvendigt holdepunkt, og kunne en af de få præster ikke nå frem, så klarede man selv at holde degnegudstjeneste.

 

Provst Jørgen Christensen fortæller og viser billeder fra et bevægende møde med færøsk natur og kirkeliv.

Eftermiddagsforedrag

Litteratureftermiddag

Fredag d. 14. februar kl. 14

Ved dette eftermiddagsmøde har vi inviteret tre litteraturelskere til at fortælle om en roman, novelle eller digtsamling og forfatteren bag.  Der vil blive læst små uddrag undervejs. Vi ved endnu ikke, hvilke forfattere og værker, de har valgt, men på Slotskirkens hjemmeside vil det fremgå et par uger før.