Sogneudflugter

SOGNEUDFLUGT TIL HELSINGØR OG OMEGN

FREDAG 17. AUGUST 2018

Vi besøger Karmeliterklosteret og domkirken, der begge ligger midt i byen ved siden af hinanden. Begge steder med rundvisning. Vi spiser frokost på Kronborg Havbad og kører derefter til Hellebæk kirke, hvor Henrik Winther Nielsen vil stå for en kort andagt.Kirken ligger med en smuk udsigt over Øresund. Turen går derefter til Tegners museum og skulpturpark, hvor man kan vælge at få en omvisning enten indenfor eller ude i landskabet. Kaffe og kage får vi til sidst på Esrum kloster.

Bussen afgår kl. 9 fra rundkørslen ved slottet og returnerer samme sted ca. kl. 17.30

Pris: 300 kr.

Tilmelding mellem d. 1-7. august til Det Fælles Kirkekontor tlf. 70230392

Kontaktperson er Arne Lindahl på tlf. 60497125

2017 udflugt

I 2017 gik turen til Sorø Klosterkirke, Sjællands eneste rundkirke Bjernede Kirke samt den romanske Fjenneslev Kirke med de to tårne.

Vi lagde ud med at se Sorø klosterkirke, hvorefter vi fik en rundvisning på akademiet. Herefter fyldte vi maverne med dejlig frokost på Postgården i Sorø. Turen fortsatte til Bjernede Kirke, hvor vores provst Jørgen Christensen holdt en kort andagt. 3. besøg gjaldt Fjenneslev Kirke, og efter et herligt kaffestop på Malerklemmen ved Borup vendte vi alle 90 hjem igen.

2016 udflugt

I 2016 gik turen til Stevns med rundvisning på Gjorslev Gods, lækker frokost på Bøgeskov Traktørsted. Besøg og kort andagt i Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge, Højerup gamle kirke og Stevns Klint.


2015 udflugt

I 2015 bød Frederiksborg Slotssogn i strålende sol på sogneudflugt til Andelsbyen Nyvang ved Holbæk, besøg i Tveje Merløse og Tuse kirke og frokost på Maglesø Traktørsted og eftermiddagskaffe på Gerlev Kro.