Hvad er konfirmation?

Konfirmation betyder bekræftelse

Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben, og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.

Konfirmationsforberedelse

For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst”.

Konfirmandundervisning i Frederiksborg Slotskirke

Konfirmandundervisning = dåbsoplæring 

Når man går til konfirmandundervisning hos os præster er det for at lære noget om, hvad det vil sige at være kristen. Det er egentlig dét, man i gamle dage kaldte dåbsoplæring. Først bliver man døbt, og derefter skal man lære, hvad det egentlig er, man er døbt til og på. Det er Jesu egne ord, og kristendommen er forskellig fra mange andre religioner ved, at man ikke skal arbejde hårdt for at komme med i klubben. Ved dåben bliver man medlem 'indpodet i Kristus', som det hedder og så skal man derefter lære, hvad det egentlig vil sige, at Gud har sagt Ja! én gang for alle. Konfirmationen handler ikke om at tage stilling til, om Gud eksisterer, men om at det på konfirmationsdagen er Gud, der endnu en gang siger Ja!

At lære på egen krop

Men undervisningen er forskellig fra almindelig kristendomsundervisning i skolen på flere måder. Hvor man i skolen lærer om, hvad kristne gør og tror på, og hvad der foregår i kirken, lærer konfirmanderne på egen krop at være kristne. De skal lære at bede en bøn, at sige Trosbekendelsen, læse i Bibelen, komme til gudstjenester i løbet af året, læse tegneserier, lave små teaterstykker, og hvad vi nu kan finde på sammen. 

At lære at gå i kirke er ligesom at lære at gå til fodbold: man skal finde ud af hvad spillet går ud på, og hvilken rolle man har på banen, og hvad reglerne er, og hvilke sange man synger fra tribunerne. Derfor kræver vi, at konfirmanderne skal gå i kirke 10 gange i løbet af året.

Hvor og hvordan?

Undervisningen foregår i Sognegården én gang om ugen og varer halvanden time. Derudover har vi nogle særarrangementer. Det kan f.eks. være en tur ud af sognegården eller en gospelweekend, hvor konfirmanderne lærer at synge gospelmusik.
Tilmelding sker i løbet af foråret, og man vil modtage et brev fra præsten med blanketter, som man skal sende tilbage sammen med en kopi af dåbsattesten. Hvis konfirmanden ikke er døbt, men ønsker at blive konfirmeret, afholder vi en særlig dåbsgudstjeneste ca. en måned før konfirmationsdatoen.

Jørgen Christensen, Henrik Winther Nielsen, Ida Secher, Birgitte Grøn

I kasserne i højre side kan du se konfirmationsdatoerne et par år år frem i tiden.

Læs meget mere om konfirmation her.

2018 Konfirmationsdatoer

St. Bededag, fredag 27/4: 
9.30  Hillerødsholmskolen
(Henrik Winther Nielsen) 
11.30 Hillerødsholmskolen
(Ida secher)  

Søndag 29/4: 
9.30 Byskolen
(Birgitte Grøn)
11.30 Hillerødsholmskolen
(Jørgen Christensen) 

Kr. Himmelfartsdag 10.5 
9.30 Kontiki
(Henrik Winther Nielsen)
11.30 Marie Mørks skole 7b.
(Henrik Winther Nielsen) 

Søndag 13/5
10.00 Marie Mørks skole 7a.
(Ida Secher)

Henvendelser bedes ske ved mail til den præst, konfirmanden skal gå hos.

2019 Konfirmationsdatoer

Søndag d. 5. maj
9.30  Kontiki (Ida Secher)
11.30  Marie Mørk 7.A (Ida Secher)

Søndag 12. maj
10.00  Marie Mørk 7. B
(Henrik Winther Nielsen)

Fredag 17. maj (St. Bededag)
9.30  Hillerødsholmskolen Hold J
(Birgitte Grøn)
11.30  Byskolen
(Birgitte Grøn)

Søndag 19. maj
9.30  
Hillerødsholmskolen hold H
(Henrik Winther Nielsen)
11.30  
Hillerødsholmskolen Hold I
(Ida Secher)

Henvendelser bedes ske ved mail til den præst, konfirmanden skal gå hos.