Kirkens historie

Kongens kirke

Frederiksborg Slotskirke var oprindelig kong Christian IV's fyrstekapel, tænkt og bygget som kongefamiliens private kirke uden adgang for menigmand. Kong Christian IV er født på Frederiksborg i 1577, som hans far kong Frederik II havde købt i 1560, og allerede i 1562 omtales en kirke, hvorfra der stadig er bevaret en døbefont. 

Men da Christian efter faderens død blev indsat (1596) som konge, lod han store dele af det gamle Frederiksborg nedrive for at genopføre et langt større og prægtigere kongeslot i hollandsk renæssancestil. 

Kirkefløjen, som udgør slottets vestfløj, blev påbegyndt i 1606 og stod færdig i 1617. 

Der blev ikke sparet på noget; dygtige håndværkere blev hentet rundt om i Europa. Overalt i den treskibede kirke ses fantastiske udsmykninger: unikke intarsia¬arbejder i stolestaderne, bemalet og forgyldt stuk i hvælvingerne, apostelfigurer i alle nicher og symboler på kongens opgaver og pligter i buerne. Alt sammen som en stærk understregning af kongens valgsprog:  REGNA FIRMAT PIETAS (R F P), på dansk: "Fromhed styrker rigerne"

Efter enevældens indførelse i 1660 blev Frederiksborg Slotskirke salvingskirke. Den sidste salving foregik i 1840. 

I 1859 ødelagde en brand store dele af slottet, men kirken gik dog næsten fri.

En storm ødelagde i 1631 den gamle trækirke i Hillerød. Byens borgere fik lov at benytte Slotskirken, indtil sognekirken blev genopbygget. Dette skete dog aldrig. 

Med tiden henlagde Chr. IV's efterfølgere residensen til andre slotte, hvorfor Slotskirken den dag i dag fungerer som sognets kirke og danner festlig ramme om gudstjenester, dåb, konfirmationer og bryllupper.